BYTTEFRIST PÅ JULEGAVER - 11/1-2020!

Sophia Roe for Carré - Ringe - Smykker

Smykke samarbejde med Sophia Roe i sterling sølv med smykker som ringe, øreringe, halskæde og armbånd

Smykke samarbejdet mellem Carrés Kreative Direktør Shiri Rosenzweig og den danske modeblogger Sophia Roe, startede allerede tilbage i efteråret 2016, og er nu udmundet i en stærk smykke kollektion bestående af 5 eksklusive smykke styles. Smykke kollektionen fås i to forskellige ringe, et par ørestikker, et armbånd og en kæde, alle i hvidt pudset sølv med udgangspunkt i den flotte smaragd-slebne grønne agat, som er en ædelsten både Shiri Rosenzweig og Sophia Roe holder meget af.

Til smykke kollektionen har Shiri og Sophia valgt to størrelser i ædelstenen grøn agat, begge i smaragd slibning med en klassisk grabbefatning. Ringskinnen er glat, enkel og blank og kæden er en tæt panserkæde.

Som noget helt særligt har vi i december 2017 lanceret to nye smykker til kollektionen: De to ringe fra Sophia Roe kollektionen i forgyldt sølv, også med ædelstenen grøn agat, kan forhåbentlig opfylde en del af årets juleønsker. Ringene vil naturligvis være at få også efter julen, både i Carré butikkerne og på vores web shop.

Om smykke samarbejdet fortæller Carrés Kreative Direktør, Shiri Rosenzweig:

”Jeg har kendt Sophia siden hendes barndom. Hendes delikate franske rock-chick stil er inspirerende og har været bærende for vores samarbejde omkring smykkerne, herunder stil, stenvalg, stenfatning og overflade. Vi værdsætter begge den grønne ædelsten og er begge inspirerede af film divaen Elisabeth Taylor. Processen har været udfordrende og sjov, og jeg elsker resultatet der klart bærer Sophias fingeraftryk. Samtidig værdsætter jeg hvordan Carrés elementer er blevet indarbejdet til en flot ny smykke kollektion til den kommende sommersæson.”

Om smykke samarbejdet fortæller modeblogger, Sophia Roe:

”Jeg har altid kendt Carré og det har været lidt af drøm, at få lov til at designe en smykke kollektion sammen. Når jeg tænker på Carré, tænker jeg på farvede ædelstene og feminine smykker. Kontrasten mellem det rå som min stil repræsenterer og det feminine fra Carrés univers, er blevet forenet harmonisk i denne smykke kollektion. Især panserkæden og det rå sølv repræsenterer tydeligt min stil, hvor den ægte grønne agat ædelsten og grabbefatningen er typisk for Carré. Jeg er så stolt af det resultat som Shiri og jeg er nået frem til. ”

Hos Carré er ringe i pudset sølv, forgyldt sølv og guldringe er blandt vore yndlingssmykker



Ringe er de smykker vi bærer, som vi ser hele tiden. Når vi laver mad, når vi spiser, når vi arbejder, når vi dagdrømmer. Vi kan se dem uden brug af spejl. Om det så er ringe i forgyldt eller pudset sølv eller om det er guldringe, fortæller de en personlig historie.



Vi bruger ædelsten i de fleste af vore ringe i både forgyldt eller pudset sølv, og i vore guldringe. Vi bruger ædelsten som ametyst, aventurin, opal, safir i pink, blå og gul, sorte, hvide og champagne diamanter, røg kvarts, rosa kvarts, perler og mange andre og de kan sammensættes på uendelige skønne måder.



Ringe i både forgyldt eller pudset sølv, såvel som guldringe, der er sat med ædelsten, giver farve til hænderne. De kan sættes enkeltvis eller de kan stables. Og de kan sættes på samtlige fingre, og give lidt personligt spræl, hvis de sættes usædvanligt på fingrene. Én stor ring på pegefingeren, en på lillefingeren. Eller usædvanlige sammensætninger af ædelsten som ametyst og koral. Ædelsten fremhæver hinandens nuance indbyrdes og giver uendelige muligheder for at pynte hænderne.



Hænder kan være store og små, brede og smalle, glatte eller med den struktur, som livet belønner dem med. Ringe har som ansigtet rigtig meget personlighed, og bliver altid smukke af at blive pyntet.



Når vi giver en ring som gave ved vi, at bæreren vil se ringen i løbet af dagen. Og måske sende os en tanke. Ringe i forgyldt eller pudset sølv, såvel som guldringe, er synlige minder om den glade giver, og et symbol på en situation eller anledning som blev givet i. Ofte bliver ringe givet i gave til livets vigtige begivenheder: til forlovelse, bryllup, studentergave, konfirmationsgave eller til Mors dag.



At forkæle sig selv med en smuk ring ’bare fordi’ eller i anden anledning er den bedste selvforkælelse. Der er altid en god grund til at forkæle sig selv med et smukt smykke!



Vi pakker altid din ring ind i en smuk æske uanset om det er til en gave eller til dig selv. Æsken kan du bruge til at opbevare dine ringe i hjemme eller når du rejser. Så er du sikker på at de holder sig pæne længere.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Som modtager af vores nyhedsbrev ønsker vi blandt andet at inspirere dig med nye kollektioner i guld og sølv, viden om ædelstenenes verden, råd og vejledning, styling i forbindelse med smykkekøb samt eksklusive tilbud og kunde events.
Rabatkode:
 

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Acceptér