18 karat guld - Sølv Sterling - Sølv oxideret - Smykker

Carré smykker i 18 karat guld som øreringe, ringe, armbånd og halskæder



Siden 2004 har vi fremstillet smykker som øreringe, ringe, armbånd og halskæder fremstillet i massivt 18 karat guld. Vores 18 karat guld kollektioner er sat med særligt smukke og håndplukkede ædelsten som safir, morganit, beryl, sort diamant, hvid diamant, brillianter, smaragder, turkis, koral og mange andre skønne og unikke ædelsten.



18 karat guld er stemplet med tallet 750. Dette er angivelsen af holdigheden, dvs. indholdet af finguld, som udgør 75%. 18 karat guld anses for at have en høj guldprocent, og bærer også den engelske betegnelse ’Fine’, som i hele sin længde bliver til ’18 karat Fine jewellery’.



18 karat guld egner sig fortrinligt til gaven til en særlig lejlighed. Vi har fine håndlavede vielsesringe i vores Forever After kollektion. Denne kollektion indeholder også fine forlovelsesringe sat med forskellige nuancer af safir, som er den hårdeste sten efter diamanten.



Smykker i 18 karat guld er velegnede til den ultimative forkælelses gave til sig selv, eller én, der skal forkæles til en særlig lejlighed.



Dine Carré 18 karat guld smykker får en fin brugspatina med tiden. Et guldsmykke kan friskes op som en service i vore butikker. Kontakt gerne vore butikker for at få nærmere information. Det er også muligt selv at rense dine guldsmykker med særlige poler klude eller guld væske. Vær dog opmærksom på, at disse væsker kan være skadelige for de ædelsten, der er sat i smykket.


Carré smykker i sterling sølv som øreringe, ringe, armbånd og halskæder



Smykker som øreringe, ringe, armbånd og halskæder fremstillet i sterling sølv er en vigtig del af Carrés sortiment. Vi har siden 1991 fremstillet smykker i sølv, sat med mange forskellige ædelsten i forskellige størrelser og slibninger.



Et sølvsmykke er stemplet med 925S, hvilket er holdigheden på sølvet. Holdigheden angiver mængden af finsølv og her står 925 for 92,5% finsølv mens S står for Sterling, som er den internationale standard for sølv til smykker.



Sølvsmykker er smukke og blankt polerede fra sølvsmedens hånd. Med tiden oxiderer smykket og får en fin brugspatina. Et sølvsmykke kan friskes op som en service i vore butikker. Kontakt venligst vore butikker for nærmere information. Det er også muligt selv at rense dine sølvsmykker op med særlige poler klude eller sølv væske. Vær dog opmærksom på, at disse væsker kan være skadelige for de ædelsten, der er sat i smykket.


Carré smykker i oxideret sterling sølv som øreringe, ringe, armbånd og halskæder



Carrés udvalg af øreringe, ringe, armbånd og halskæder er, udover det blanke sølv og det forgyldte sølv, fremstillet i sterling sølv som er oxideret.



Et oxideret sølvsmykke betyder teknisk set, at det færdige smykke i sølv, er dyppet i platinol, som efterligner og forhaster den naturlige oxidering af sølvet. Derved bliver det helt mørkt og meget mere dramatisk at se på end det blanke, pudsede sølv.



Et smykke kan oxideres eller dobbelt oxideres. Forskellen er, at det dobbelt oxiderede smykke er næsten helt sort, mens det oxiderede smykke efter oxideringen er poleret, således at smykket er blankt i overfladen og mørkt i dybden.



Vi kan genoxidere dit Carré smykke, hvis du synes at det trænger til at blive mørkere igen. Denne service yder vi i vore butikker, og du kan indhente nærmere informationer herom i din nærmeste Carré butik eller du kan kontakte vores kundeservice.



Særligt dobbelt oxideringen slides af på overfladen i brug. Ringe er mest udsatte og bliver blanke i oxideringen. Da sliddet der forekommer som regel ser naturligt ud, får smykket således et mere vintage-agtigt udseende med tiden.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Som modtager af vores nyhedsbrev ønsker vi blandt andet at inspirere dig med nye kollektioner i guld og sølv, viden om ædelstenenes verden, råd og vejledning, styling i forbindelse med smykkekøb samt eksklusive tilbud og kunde events.
Rabatkode:
 

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Acceptér