BYTTEFRIST PÅ JULEGAVER - 11/1-2020!

SMARAGD

Smaragd er den grønne varietet af beryl familien, og den mest værdifulde af beryl ædelstenene. Den har sit navn fra det græske ord “smaragdos”, der betyder grøn sten, og dens intense grønne farve kan variere fra transparent til helt uigennemsigtig. Smaragd er fødselsstenen for maj måned, og jeg har altid syntes at dens græsgrønne toner repræsenterer denne frodige forårs måned helt perfekt. Læs videre, hvis du vil vide mere om den udsøgte smaragd! ♡ Shiri

Smaragd er fødselssten for maj måned og repræsenterer stjernetegnene Tyren og Krebsen. Et smykke sat med bærerens fødselssten er en fantastisk og personlig gave at give. Det siges, at det bringer lykke at bære ædelstenen tilknyttet til sin fødselsmåned.

Den kostbare smaragd gives i bryllupsdags gave på 20. og 35. bryllupsdag. At give din elskede et fint smykke sat med smaragd, vil være en glæde på jeres særlige dag.

Smaragdens spirituelle egenskaber inkluderer; kærlighed, romance, glæde, sandhed og intelligens. Smaragden er kendt for at være den succesfulde kærligheds ædelstenen, og det siges at den hjælper med at holde partnerskaber i balance. Det er en fantastisk sten for livsnydelse og et positivt sind, da den siges at kunne eliminere negativitet.

Brugen af smaragder kan spores helt tilbage til 2000 f. kr. For de gamle Egyptere var smaragden et symbol på fertilitet og liv, og var angiveligt Dronning Kleopatras personlige favorit ædelsten.  Smaragden blev bragt til Europa i det 16. århundrede, på voldsom vis, da spanierne erobrede Latin Amerika, tog kontrol over minerne og fragtede smaragder tilbage i bådelæs. Smaragden blev herefter forgudet af kongelige i Europa og Rusland, og blev brugt til at udsmykke detaljerede kroner og adskillige ekstraordinære smykker. Også kendte personer, som for eksempel Elizabeth Taylor, holdte særligt af denne ædelsten.

Smaragden er omgivet a talrige små historier og legender. En af dem lyder, at hvis man placerer den kostbare ædelsten under tungen, vil man få evnen til at kunne se ud i fremtiden, og den kan samtidig beskytte mod onde forbandelser. Man har også antaget at smaragdens grønne farve havde en beroligende effekt på øjnene og kunne genoprette et skadet syn.

Smaragden er den grønne varietet af mineralet, beryl, der får sin grønne farve fra grundstoffet krom og sommetider vanadium, under dannelsen af stenen. Ligesom de øvrige beryl ædelsten, er smaragden kategoriseret imellem 7.5 og 8 på Mohs hårdhedsskala. Smaragden udvindes hovedsageligt i Columbia, Zambia, Zimbabwe, Rusland, Brasilien, Pakistan og Afghanistan. Store og fejlfrie smaragder er exceptionelt sjældne, da denne ædelsten oftest har talrige indeslutninger. Da mange indeslutninger kan have betydning for ædelstenens skrøbelighed, har man opfundet en ny slibning, der bedre beskytter ædelstenen mod stød. Denne smukke slibning er opkaldt efter ædelstenen og kaldes smaragd slibning, og er også blevet en foretrukken slibning for mange andre ædelsten.

Find alle smykker sat med Smaragd

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Som modtager af vores nyhedsbrev ønsker vi blandt andet at inspirere dig med nye kollektioner i guld og sølv, viden om ædelstenenes verden, råd og vejledning, styling i forbindelse med smykkekøb samt eksklusive tilbud og kunde events.
Rabatkode:
 

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Acceptér