Perler & Koral

Perle og koral bliver i modsætning til ædelsten, skabt i vandet. Det særlige ved perler og koral er, at der er dyr involveret i deres dannelse. Perle og koral er begge skatte fra havet og er fantastisk smukke i smykker. Perle og koral ligger begge på omkring 3 på Mohs hårdhedsskala, der går fra 1-10. Da perler og koral ikke har samme hårdhed som de fleste ædelsten, er de mere skrøbelige. De er derfor mere modtagelige overfor ridser og stød samt kemikalier i skønheds- og rengøringsprodukter. Perler har det bedst, når de bliver gået med. Dette vil sige, at perler har godt af det fedtstof vi har i huden. Fedtstoffet er med til at vedligeholde perlens glans. Perler kan godt miste deres glans med tiden, hvis de ligger hengemt og aldrig bliver gået med.

Ferskvandsperle

Der findes mange forskellige slags perler. Hos Carré har vi ferskvandsperler i forskellige farver og former. Ferskvandsperlerne i vores sortiment er runde, næsten runde, ovale, dråbeformede eller barokke. De findes oftest i nuancer af hvid, creme, lyserød og grå. Ferskvandsperler skabes naturligt, når et fremmedlegeme, så som et sandkorn eller et lille dyr, sniger sig ind i muslingen. Muslingen vil begynde at dække fremmedlegemet med perlemor, for at beskytte sig selv. Dog er størstedelen af alle ferskvandsperler i dag kulturperler. Kulturperler betyder at fremmedlegemer bliver kunstigt placeret i muslingen, med formålet at danne perler. Fremmedlegemerne bliver med stor omhu sat ind i muslingens væv. Herefter bliver muslingen placeret tilbage i vandet og vil begynde at dække fremmedlegemerne med lag af perlemor. En musling kan danne mange perler ad gangen. Perlerne kan typisk høstes 12-18 måneder efter at fremmedlegemerne blev indsat.

Mabe perle

Muslingen danner en mabe perle når en lille kerne, oftest i form af en halvkugle, fastsættes på indersiden af dens skal, hvor muslingen dækker den med lag af perlemor. Dette adskiller mabe perlen fra andre perler, der dannes i muslingens væv. Mabe perlen skæres forsigtigt ud fra muslingeskallen, hvilket resulterer i en smuk perle med en flad bagside. Mabe perlen kan dannes i alle former og figurer, alt efter formen på kernen, der indsættes i muslingeskallen. Sættes der for eksempel en hjerteformet kerne på muslingeskallens inderside, vil denne blive dækket af perlemor og blive til en hjerteformet mabe perle.

Perlemor

Perlemor er det tynde lag, der dækker indersiden af muslingens skal. Derfor adskiller perlemor sig fra den almindelige perle, der er dannet af mange lag perlemor rundt om et fremmedlegeme. Det perlemor, der bruges i smykker, bliver ofte skabt af musling eller en abelone snegl.

Koral

Koral dannes af skelettet af små koralpolypper. Dens naturlige overflade er mat, men kan poleres og opnå en glasagtig glans på overfladen. Den røde koral findes i adskillige smukke nuancer. Hos Carré har vi smykker med rød koral, der findes i nuancer mellem tomat og fersken. Koralstilke består af calcium og hornmateriale, der dannes af kolonier af bittesmå dyr, kaldet koralpolypper. Hver polyp sidder i hver deres hul i korallen og er forbundet af deres fælles hud, der omslutter korallen. Den koral, der bruges i smykker, er skelettet efterladt af koralpolypkolonien. Den findes typisk i fine farver af sort, blå, rød, gul og hvid. Koral findes i de varme have og særligt Italien har en stor koral industri. Da koral vokser langsomt og der i mange år har været drevet rovdrift på disse, er det tiltagende vanskeligt at finde dem i markedet. Hos Carré handler vi kun koral hos certificerede forhandlere, som overholder internationale standarder for høst af disse.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Som modtager af vores nyhedsbrev ønsker vi blandt andet at inspirere dig med nye kollektioner i guld og sølv, viden om ædelstenenes verden, råd og vejledning, styling i forbindelse med smykkekøb samt eksklusive tilbud og kunde events.
Rabatkode:
 

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Acceptér