Handelsbetingelser

Generel information

Du handler med:


Carré Jewellery A/S
Kronprinsensgade 9, 1 sal
1114 København K
CVR: DK21840637

Bemærk: Ovenstående adresse er ikke en fysisk butik hvor du kan komme ind og købe eller returnere smykker.
Dette er hovedkontoret hvor fra der bliver sendt ordrer afgivet på webshoppen.

Hvis du oplever problemer ved brug af hjemmesiden er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice:

Mail: carre@carre.dk
Tlf: +45 33 15 18 88

Mandag - fredag 9.00 – 16.00

Betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. 25% dansk moms.

Vi accepterer betaling med Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB, American Express. Alle betalinger foregår gennem Nets.

Bemærk: På webshoppen kan du kun betale med gavekort som er købt på webshoppen.
Gavekort og tilgodebeviser som er udstedt i vores butikker, kan ikke benyttes som betaling på webshoppen!

Først når din ordre er blevet behandlet og afsendt, vil din betaling blive trukket på din valgte betalingstjeneste. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt.

For at beskytte dig og vores andre kunder mod bedrageri og opretholde et højt sikkerhedsniveau, kan vi gennemføre vertifikationscheck. Vertifikationschecket kan omfatte de data du sender når du afgiver din ordre.

Bestilling

Online-shoppen er åben 24 timer i døgnet, men kan dog være lukket som følge af vedligeholdelse.

En bestilling som er afgivet på offentlige fri- eller helligdage, vil blive behandlet den følgende hverdag.

Varer bestilles ved at trykke på knappen ”køb” ved produktbeskrivelsen. Tryk ”Gå til indkøbskurv” for at se listen over de varer du har udvalgt.

De varer, der er lagt i indkøbskurven, er ikke bestilt, før du har trykket ”til kassen” og dine betalingsoplysninger er indtastet og godkendt af Nets.

Du skal ved købet acceptere Carrés handelsbetingelser. Du opfordres til at læse betingelser grundigt igennem.

Efter afgivet ordre vil du modtage en automatisk ordrebekræftelse på mail.

Vi forbeholder os ret til at annullerer ordren, såfremt det ikke er muligt at levere den bestilte vare. Vi underretter dig, hvis dette er tilfældet og returnerer enhver betaling du har foretaget.

Vi forbeholder os ret til at rette eventuelle fejl, unøjagtigheder eller udeladelser og at ændre eller opdatere informationerne til enhver tid uden forudgående varsel. I tilfælde af en prissætningsfejl på en vare du har bestilt, vil vi naturligvis underrette dig og afvente din godkendelse af den korrigerede pris, inden vi lader handlen gå igennem.

Fragt og levering

Vi bestræber os altid på hurtig levering, forventet leveringstid i Danmark er mellem 1-3 hverdage. Ved eventuel længere leveringstid vil du blive adviseret på mail umiddelbart efter din ordre er blevet behandlet.

Når din ordre er afsendt vil du modtage en bekræftelse på mail med pakkens tracking nummer. Du kan spore pakken via www.postnord.dk eller via linket til Post Nord (track and trace) der ligeledes fremgår af mailen.

Alle forsendelser i Danmark sendes som pakkepost med Post Nord eller med Bring. Pris ved forsendelser i Danmark med Post Nord er 39 DKK og 26 DKK med Bring. Ved køb over 800 DKK er levering gratis.

Levering til Sverige er 100 DKK, og fri fragt over 800 SEK.

Fast pris ved forsendelser til udlandet er 27 EUR. Kontakt venligst kundeservice for mere information om levering til udlandet.

Varen vil blive leveret på den leveringsadresse, der angives ved bestillingen.

Bring: Pakker med Bring som levering vil blive afhentet på hovedkontoret alle hverdage mellem 13-15. Hvis du vælger Bring som leveringsmetode og ønsker pakken afsendt samme dag, bedes du lægge din ordre inden kl. 12.

Post Nord: Levering sker mandag til fredag via Post Nord, som privat pakke med omdeling. Der skal kvitteres for pakken ved modtagelsen. Dette behøver ikke nødvendigvis være dig der kvitterer. Personer på leveringsadressen (f.eks. familiemedlem, en ven, en receptionist) kan således også kvittere for modtagelsen med bindende virkning for dig. Er der ingen til stede på leveringsadressen, når pakkebuddet kommer lægges en advisering om, at pakken kan hentes den efterfølgende dag på et angivet udleveringssted.

Forsendelsen vil typisk blive opbevaret i op til 14 dage før pakken returneres til os, som ikke leveret. Husk at du via det tilsendte tracking nummer du modtager ved pakkens afsendelse kan følge forsendelsens forløb.

Hvis du oplever problemer ved modtagelse af din pakke eller problemer som at din pakke ikke dukker op, bedes du selv kontakte Post Nord eller Bring, da Carré ikke har flere oplysninger om pakken, end dem du selv har via trackingnummeret.

Hvis varen er synligt beskadiget under forsendelsen, er det vigtigt at du afviser pakken ved modtagelse.

Bytte- og fortrydelsesret

Carré ønsker glade og tilfredse kunder og kan kun opfordre dig til at tage kontakt til kundeservice på mail carre@carre.dk eller telefon 33 15 18 88, hvis der er problemer med de varer du har købt.

Carré yder 14 dages fuld returret på alle varer købt online gældende fra den dag du modtager varerne.

Hvis varen du køber er en gave, bedes du skrive dette under "bemærkninger" når du lægger din bestilling. Skriv gerne hvornår gaven skal gives, så vi kan oplyse dette på byttebonen, hvis gaven evt. skal returneres.

I juleperioden kan du bytte varer købt over webshoppen til og med den 7. januar 2017.

Ønsker du at levere en vare tilbage, skal du blot udfylde den returseddel der fulgte med dit smykke og returnere varen sammen med faktura til Carré Jewellery senest 14 dage efter leveringsdatoen.

Både faktura og returseddel skal vedlægges når varerne sendes retur, da dette gælder som en kvittering for dit køb, eller kan vi ikke refundere pengene for de købte varer.

Hvis du har købt flere smykker som skal returneres bedes du udfylde og vedlægge én returseddel pr. smykke.

Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen (inkl. fragt). Vi indsætter pengene på det betalingskort, der er benyttet ved købet, når vi har modtaget og tjekket varen.

Ønsker du at pengene for de returnerede varer skal ind på en anden konto end den som blev benyttet ved købet, bedes du skrive konto- og reg. nr. enten på retursedlen som du sender med pakken eller i en mail til carre@carre.dk

Hvis du har taget varen i brug, ud over hvad der er nødvendigt for at konstatere varens størrelse og egenskab, forbeholder vi os retten til, efter en konkret vurdering i hvert tilfælde, at reducere tilbagebetalingen eller lade tilbagebetalingen helt bortfalde.

Som kunde hæfter du selv for fragt omkostningerne og risikoen fra dit hjem til Carré.

Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage. Vi anbefaler dig, at du sender dine varer retur på en måde, hvor du får en kvittering for, at vi har modtaget din pakke. Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet.

Vi beder dig returnere og sende din pakke til følgende adresse:

Carré Jewellery
Kronprinsensgade 9, 1. sal
1114 Købehavn K

Bemærk: Du kan ikke komme ind på hovedkontoret fysisk og returnere eller bytte dine varer.
Varerne skal sendes ind med posten.

Såfremt ovenstående ikke er opfyldt, forbeholder Carré sig retten til, at sende varerne retur til køber.

Tilbud om bytning i vores butikker

Som en ekstra service kan vi tilbyde dig, inden for byttefristen på 14 dage, at få ombyttet dine smykker (gælder dog ikke udsalgsvarer) i en af vores egne butikker i Danmark:

Carré Jewellery, Lyngby Hovedgade 47, 2800 Kgs. Lyngby
Carré Jewellery, Læderstræde 18, 1201 København K
Carré Jewellery, Badstuegade 12, 8000 Århus
Carré Jewellery, Bispensgade 22, 9000 Aalborg

Du skal medbringe byttebonen (BYTTEBON-BUTIK), der fulgte med varen ved modtagelse af dit online køb. Vi bytter gerne til et andet smykke eller anden størrelse, ligesom vi kan udstede et tilgodebevis, såfremt du ikke kan finde noget, der passer den pågældende dag.

Vi kan IKKE give pengene retur i vores butikker. Såfremt du ønsker pengene retur skal du derfor returnere smykkerne til vores hovedkontor, jf. afsnittet ovenfor.

Bemærk: Dette kan kun ske hvis varen er købt på webshoppen.
Hvis en vare er købt i en af vores butikker, kan du ikke sende varen ind til hovedkontoret og få pengene retur.

Reklamation

I henhold til købelovens regler har du 24 måneders reklamationsret.

Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig en betingelse, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse
med returnering af varen, såfremt reklamationen er berettiget. For at vi kan tilbagebetale dine forsendelsesomkostninger, skal du fremsende den originale postkvittering

Når du returnerer varen, bedes du angive hvori fejlen består samt købstidspunkt, dokumenteret med kvittering. Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage. Vi anbefaler dig at du sender dine varer retur på en måde, hvor du får en kvittering for, at vi har modtaget din pakke.

Vi beder dig returnere til følgende adresse:

Carré Jewellery
Kronprinsensgade 9, 1. sal
1114 Købehavn K

Forbehold
Carré tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, stavefejl, samt forsinkelser, som Carré ikke kan kontrollere.

 

Oplysning om klagemuligheder
Hvis du vil klage over en vare købt hos os, hvor du mener vi ikke har handlet korrekt, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning i Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk

Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mail adresse carre@carre.dk

VIND GAVEKORT PÅ 1.000 DKK
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og bliv opdateret på nye kollektioner, eksklusive tilbud, kundeevents og meget mere. Du er samtidig med i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr. til Carre.dk som vi trækker hver måned.
Rabatkode:
 

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Acceptér