Diamanter består af karbon og dannes mere end 150 kilometer under Jordens overflade, som et resultat af enormt høje temperaturer og tryk. Herefter bliver diamanterne ført tættere på jordskorpen gennem kraterrør. I dag bliver diamanter hovedsageligt udvundet i Sydafrika, Botswana, Angola, Rusland og Canada. Diamantens hårdhed er kategoriseret på 10 i følge Mohs hårdhedsskala, og er det hårdeste naturlige materiale man kender til. Diamanten er kendt som en klar ædelsten, men kan faktisk findes i mange forskellige farver. Hvis nogle atomer af karbon bliver erstattet af nitrogen under dannelsen af krystallen, resulterer det i brune og gule toner, imens sorte diamanter oftest opnår sin farve fra indeslutninger af sulfid eller grafit i ædelstenen. Diamanten kan også tilegne sig stærkerer farver som dyb gul, grøn, pink, blå og rød. Diamanter med disse farver kaldes ”fancy coloured”, og er enormt sjældne og værdifulde. Man vurderer en diamants kvalitet ud fra de 4 C'er: colour – farve, clarity – klarhed, carat – vægt og cut – slibning.