Din Konto     Ønskeliste     Blog
Carre Jewellery - Bog og nyheder - håndlavede smykker

ccc

Birdy Num Num er inspireret af en film med Peter Sellers fra 1966 der hedder The Party. Filmen er fra mit fødeår, og jeg husker tydeligt første gang jeg så den på TV da jeg var 12-13 år. Jeg var dybt betaget af de smukke kostumer, den vanvittige og sjove historie og den skønne bossanova musik. Mange år senere kom en sjov scene med en fugl i et bur i filmen så til at lægge navn til et smykke, som også er både sjovt og elegant: Birdy Num Num. Den lille massive guldfugl er laet i 18 karat guld og håndgraveret og så er den lavet til at kunne stå på sine fødder – måske i en sætterkasse. Den har en fin og funklende briolet slebet diamant hængende fra næbbet! En lille luksus genstand, som både er et smykke og et lille sjovt kuriosum.

birdynam

Find den HER.  

P8252575

Gilded Marvels ringen er et Carré ikon fra 2006. Den findes i et hav af forskellige sten og i både guldbelagt og oxideret sterling sølv.

Kollektionen som er én af vore største, er i sit formsprog inspireret af Byzantinske smykker.

De små guldkugler der holder stenen, giver en fin og detaljeret dekoration og omkranser smukt den valgte ædelsten.

Den smukke bløde cabochon slibning går igen i de mange forskellige smykker i kollektionen. Gilded Marvels udvikler sig hele tiden – den fås i forskellige størrelser af sten og fås både som øreringe, ørestikker og vedhæng. Hver sæson har også sine Gilded Marvels øreringe som er mere overdådige – flere sten der klæder hinanden er individuelt fattet, og sat sammen i vidunderlige farverige kombinationer.

Se hele kollektion HER. 

13329426 10153759907317861 6470134352141179830 o

Sommeren er for alvor over os, og vi begynder lige så stille og drømme os væk til hvide sandstrande, krystalklart vand og kolde farverige drinks. Forårsgarderoben bliver skiftet ud og frem kommer den farverige sommergarderobe. Den smukke Akvamarine ædelsten, vil være perfekt som prikken over i'et til dette års sommerlook.

Om akvamarin ædelstenen siger Carrés designer Shiri: ”Aquamarin er i sin fineste og mest kostbare kvalitet helt transparent. Min foretrukne er den mælkede aquamarin, som er vidunderlig karakterfuld og varierer fra lyseblå halvtransparent til næsten helt uigennemsigtig og fra gulligblå til grønlig. Den kan være helt farvemættet, men også indeholde små mineralflager. Denne sten er uhyre vanskelig at få i samme nuance – og skal derfor udvælges nøje. ”

 

KR1471 AQ     1463045078 kl1478 aq FS2929 AQ     

 Klik på smykket for at se mere.

mors dag blog

Find Carrés fine MOR-halskæder på webshoppen lige her. Den perfekte gave til mors dag i 10 karat guld sat med champagnefarvede diamanter, en gave som uden tvivl vil falde i god jord.

Carre Maternity BeateBille MLMnloggg

Carré Jewellery og Maternity Foundation hylder livet med nyt armbånd

 Carré Jewellery lancerer d. 4. april 2016 et armbånd med det hemmelige budskab LIV. Overskuddet fra salg af armbåndet går til den danske organisation Maternity Foundations arbejde med at redde mødres liv i forbindelse med graviditet og fødsel. 

Carré Jewellery's nye armbånd er en hyldest til livet. Til det nye liv. Det levede liv. Det dyrebare liv. Og til livet på trods. Armbåndets vedhæng er en lille kuvert med ordet LIV indgraveret - som et hemmeligt budskab, der skal minde armbåndets ejer om at sætte pris på livet.

Armbåndets budskab flettes sammen med den personlige historie hos den, der bærer smykket - hvad enten det er en gave til en nybagt mor, en dåbsgave, et symbol på overvundet sygdom, et minde om en kær person eller en personlig påmindelse om at huske at hylde livet.

For hvert solgt armbånd donerer Carré 35 % af salget til Maternity Foundations arbejde med at redde mødres og nyfødtes liv i forbindelse med graviditet og fødsel i Etiopien. 

Du kan købe dit LIV armbånd på webshoppen HER eller i en af vores fire butikker <3

LIV

CarrexMaternity logo

 

P2093353

Valentines Day banker på døren og der er romantik i luften!

Søndag d. 14 februar bliver der givet gaver i kærlighedens tegn. Forkælelse af kæresten, en reminder om, at det trods hverdag er kærligheden der tæller. Et smykke er det ultimative symbol på opmærksomhed, kærlighed. Et smykke som er prikken over i’et i hverdagen, og som minder os om den gave der blev givet. En smuk lille luksus, en blivende tanke. Du kan finde den rosaforgyldte halskæde her.

Trivia om Valentines Day

Valentines Day som vi fejrer 14. Februar, er kendt som de elskendes helligdag. Helligdagen blev indført i 496 efter vor tidsregning og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Legenden fortæller, at da kejser Claudius ll beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede han dekretet, og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev arresteret og henrettet 14. Februar. Efter hans død blev han udnævnt til helgen som Sankt Valentin.

xx

 Vi er endelig åbnet i Oslo.

Torsdag d. 11 februar 2016 slog vi dørene op for vores allerførste butik i Norge, beliggende på den populære og skønne Bogstadveien 8 i Oslo.

Vi har længe set frem til denne dag, hvor vi kunne byde velkommen i vores lille, men charmerende butik.

Åbningsdagen forløb fantastisk, og det var dejligt at se, at så mange kiggede forbi.

Vi ser frem til mange hyggelige stunder i vores Carré Oslo butik. 

lady luck kollektion nyhedsbrev

Vores populære 'Evil Eye' smykker fra Lady Luck kollektionen er tilbage på lager. Evil Eye kan både ses som et øje og en pupil, og er et ældgammelt mellemøstligt symbol på beskyttelse.

Evil Eye fåes både i forgyldt sterling sølv og blankt sølv og du finder hele kollektionen HER.

FINAL LOGO LOWRES 2

Carrés designer Shiri Rosenzweig og blomsterkunsteren Leif Sigersen

Carrés designer Shiri Rosenzweig og blomsterkunsteren Leif Sigersen har fulgt hinanden hele deres voksenliv og deres veje krydser både arbejdsmæssigt og privat.

Som noget helt nyt og unikt har Carré i anledningen af Leif Sigersens 25 års jubilæum skabt en fælles smykkekollektion Carre + LS. Kollektionen er til mænd, men den kan også bruges som et unisex smykke der kan mikses med Carrés ikoniske og feminine styles.

Kollektionen består af både armbånd, ringe og kæder med vedhæng i sterling sølv. Du kan købe dem i vore 4 butikker i København, Lyngby, Århus og Aalborg.  Priserne ligger fra DKK 600 – DKK 1500.

leifblog

carre julestjerne papir

Hvert år finder vi vore fine julestjerner frem fra gemmerne, og pynter op med dem i vore butikker i Danmark og Japan samt på vores kontor på Kronprisensgade.  Som en del af Carrés juletradition hænger vi stjernerne op i vore vinduer og i vore lysekroner, hvor de hænger i lag i forskellige niveauer.

Stjernerne stammer oprindeligt fra Shiris hjem, hvor hun selv hænger dem op i sine lysekroner. De er malet i mange forskellige lyserøde farver og nogle af dem er dyppet i glimmer. Stjernene bevæger sig når døre bliver lukket op, og når der står tændte stearinlys under dem! De er smukke både forfra og bagfra med deres ydre og indre stjerneformation.

Vore stjerner er lavet i avispapir for at opnå en organisk overflade og et lille farvespil, der hvor malingen ikke helt dækker tryksværten. Se hvordan du selv laver lignende stjerner her. 

Ear Party øreringe

Vi er helt vilde med vores Ear Party kollektion, der giver mulighed for at udtrykke sig personligt samt sætte sit præg på sit eget unikke smykke. Vores Ear Party kollektion er inspireret af Karen Blixens gotiske univers, men repræsenterer samtidig den elegante og ikke mindst finurlige måde at bære sine smykker på, som gør op med den klassiske idé om hvordan et smykke skal bæres. Du kan mikse dit Ear Party smykke i et utal af forskellige måder hvad enten du er til perler, turkiser, sorte diamanter eller noget helt fjerde. Alle vores Ear Party smykker fås i 23 karat forgyldt, rosa forgyldt, dobbelt oxideret og hvidt sterling sølv. Du kan købe dem lige her og priserne ligger fra DKK 200 til DKK 850.

Se dem alle her

 Ear Party oreringe 3Ear Party oreringe 1Ear Party oreringe 2

SHIRI ROSENZWEIG - Carre jewellery

Vi skaber en udpræget feminin vare. I selve designprocessen falder det derfor Shiri meget naturligt at bruge fremtrædende kvindelige personligheder som inspiration. Elizabeth Taylor, som, særligt i sine yngre dage, evnede at bære overdådigt store diamanter på en unik, boheme-agtig måde, har været - og er stadig - et stort forbillede for mange af vore smykker, heriblandt Souvenir armbåndet. Karen Blixens mørke og dramatiske univers er bl.a. et forbillede for kollektionen "Romance - No Thanks" i mørkt oxideret sølv.

De mange spændende kuriositeter, som Shiri Rosenzweig henter hjem fra sine rejser rundt omkring i verden, kaster også deres glans over såvel tegnebord som butikker og tjener som inspiration til både detaljering, dekoration og farvevalg.

Bliv opdateret

Følg med i bloggen og få nyhederne serveret lige i din indbakke!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og bliv opdateret om nye kollektioner, eksklusive tilbud, kundeevents og meget mere!

Gå ikke glip af vores tilbud