Din Konto     Ønskeliste     Blog
Carré Jewellery

Vi skaber en udpræget feminin vare. I selve designprocessen falder det derfor Shiri meget naturligt at bruge fremtrædende kvindelige personligheder som inspiration. Elizabeth Taylor, som, særligt i sine yngre dage, evnede at bære overdådigt store diamanter på en unik, boheme-agtig måde, har været - og er stadig - et stort forbillede for mange af vore smykker, heriblandt Souvenir armbåndet. Karen Blixens mørke og dramatiske univers er bl.a. et forbillede for kollektionen "Romance - No Thanks" i mørkt oxideret sølv.

De mange spændende kuriositeter, som Shiri Rosenxweig henter hjem fra sine rejser rundt omkring i verden, kaster også deres glans over såvel tegnebord som butikker og tjener som inspiration til både detaljering, dekoration og farvevalg.

Sidst men ikke mindst er vi en virksomhed, der er stolt af sin fortid, og vi sætter derfor en ære i jævnligt at relancere Carré klassikere med nye stenkombinationer eller detaljer.

Fællestrækkene i Carrés design er derfor det sentimentale, farverige og detaljerige blandet med ønsket om at forføre, vække opsigt samt kaste glans over hverdagen.

Er du interesseret i at vide mere om vores smykker, herunder de materialer og stene vi anvender, så klik her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og bliv opdateret om nye kollektioner, eksklusive tilbud, kundeevents og meget mere!

Gå ikke glip af vores tilbud